Tilsynskonsulent til fast stilling og til barselsvikariat - pædagogisk tilsyn på dagtilbudsom-rådet

Aalborg Kommune søger en tilsynskonsulent til dagtilbudsområdet. Er du klar til at sætte børneperspektivet forrest?

Tilsynskonsulent til fast stilling og til barselsvikariat - pædagogisk tilsyn på dagtilbudsom-rådet

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Sæt børneperspektivet forrest – bliv tilsynskonsulent på dagtilbudsområdet

Tilsyn og Privat Pasning søger en tilsynskonsulent i en fast fuldtidsstilling fra 1. oktober 2026 (eller før) samt i barselsvikariat fra 1. oktober 2026.

Tilsyn og Privat Pasning fører pædagogisk tilsyn i alle kommunens kommunale og private tilbud på 0-6-årsområdet. Det pædagogiske tilsyn føres med afsæt i en fælles politisk godkendt ramme og kvalitetsforståelse, der gælder uanset hvilket tilbud, man kommer i som barn i Aalborg Kommune. Du kan læse mere på Aalborg.dk om rammen for Pædagogisk tilsyn på 0-6 års området - Aalborg Kommune.

Generelt skal du som tilsynskonsulent arbejde med afsæt i dagtilbudsloven og de kommunale strategiske fokusområder. Helt centralt er Børn og Unges vision Vi kan i fællesskab samt det strategiske grundlag Sammen om stærke fællesskaber.

Derudover har Aalborg Kommune på dagtilbudsområdet sin fælles grundfortælling Et dagtilbud i balance, der skal samle Aalborg Kommune og sætte retning for måden, Aalborg Kommune er sammen om udviklingen af kvaliteten i dagtilbud.

Om dig

  • Du har erfaring fra 0-6-årsområdet
  • Du er pædagoguddannet
  • Du har efteruddannelse og gerne en videregående uddannelse indenfor det pædagogiske felt eller relevant erfaring
  • Du evner at facilitere fagligt udviklende dialoger og skabe rum for professionelt samarbejde om det gode og det svære
  • Du er selvstændig, handlekraftig og udviklingsorienteret
  • Du kan kommunikere præcist og med lethed i både skrift og tale (rapportskrivning og faglig dialog er en væsentlig del af kerneopgaven)
  • Du har erfaringer med observationer af praksis
  • Du har solid faglig viden om kvalitet på 0-6-årsområdet
  • Du er en god kollega, der ved at ingen lykkes alene

Du kan forvente

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gennem tilsyn, dialog og faglig sparring er med til at styrke kvaliteten i dagtilbuddene
  • Et stærkt fagligt fællesskab med mulighed for sparring og samarbejde med dygtige kollegaer
  • Intern kompetenceudvikling omkring kvalitet i dagtilbud
  • En respektfuld og uformel omgangstone med plads til humor
  • Gensidig fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen med primær arbejdstid i dagtimerne

Tilsyn og Privat Pasning

Du bliver en del af Tilsyn og Privat Pasning, hvor du bliver nærmeste kollega med 11 tilsynskonsulenter og 2 administrative medarbejdere. Tilsyn og Privat Pasning er en del af Fagcenter Børn & Unge i forvaltningen Børn & Unge i Aalborg Kommune.

Fagcentret består af cirka 70 medarbejdere, der understøtter drift og udvikling på dagtilbuds- og skoleområdet (cirka 45 er tilknyttet dagtilbudsområdet og cirka 25 er tilknyttet skoleområdet). Dine øvrige kollegaer i fagcentret på dagtilbudsområdet er fordelt på teams ved Konsulentteam, Sprog & Integration, Pladsanvisningen og Sekretærteam.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til teamleder Lene Jakobsen 25202702 (sommerferie i uge 28-30) eller tilsynskonsulent og faglig koordinator i Tilsyn og Privat Pasning Maria Jørgensen 61917177 (sommerferie uge 28-31).

Synliggør gerne i din ansøgning, om du søger både fast stilling og barselsvikariat eller kun den ene af dem.

Ansøgningsfrist er den 17. august 2026

Samtaler afholdes den 27. august 2026

Arbejdsstedets adresse

Børn og Unge, Godthåbsgade 8, 9400 Nørresundby.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Løn og ansættelsesvilkår

Efter overenskomst.

Egen bil og kørekort er et krav, og der kan forventes tjenestekørsel i stillingen.

Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som for eksempel ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder

Hos Aalborg Kommune bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger.

Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel.

Aalborg Kommune tror på, at forskellighed gør Aalborg Kommune stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.

Se alle fordelene ved et job hos Aalborg Kommune og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid, barselsvikariat
Calendar Icon
Virksomhedens navn Aalborg Kommune
Location Icon
Adresse Godthåbsgade 8, 9400, Nørresundby
Calendar Icon
Kontaktperson Lene Jakobsen
phone Icon
Telefon 25202702
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Godthåbsgade 8, 9400, Nørresundby

Se større kort