Du træder ind i en ny styrelse, der endnu er under opbygning, og hvor både rammer, opgaver og organisering er i bevægelse. Samtidig er der flyttet cirka 50 stillinger fra København til Nørresundby. Det er i denne omfattende og komplekse forandringsproces, at du som teamleder skal udøve din ledelse.
Du overtager ledelsen af et fagområde, der er centralt for reguleringen af fiskeriet og kendetegnet ved høj juridisk kompleksitet med stor politisk bevågenhed.
Miljøministeriet har brug for dig, som kan stå roligt i høj sø, skabe overblik i komplekse problemstillinger og sikre en stabil og fagligt stærk opgaveløsning – også mens teamet opbygges.
Med forandringerne følger også en særlig mulighed. Du vil sammen med din kontorchef og teamlederkolleger få en central rolle i opbygningen af et nyt team i Nørresundby med ansvar for fiskeritilladelser. Du får dermed afgørende indflydelse på rammesætning og arbejdsgange i et nyetableret team, der skal håndtere både kompliceret jura, miljøretlige vurderinger og tæt samspil med departement og erhverv samt øvrige interessenter.
For Miljøministeriet er dine ledelsesmæssige og menneskelige kompetencer afgørende. Miljøministeriet forventer ikke, at du kan alt på forhånd – men Miljøministeriet forventer, at du har mod på at tage ansvar for et komplekst fagområde og kan sikre kvalitet, struktur og fremdrift i opgaveløsningen.
Dine personlige kvalifikationerMiljøministeriet lægger vægt på, at du:
- Udviser ro og overblik – også under pres, og kan fungere som et stabilt holdepunkt i et politisk følsomt og fagligt komplekst område.
- Trives i krydsfeltet mellem jura, miljø og praksis og kan lede et team, der arbejder med både forvaltningsretlige tunge opgaver og juridisk fortolkning samt regeludarbejdelse.
- Skaber tryghed og faglig kvalitet i forandringer, under opbygning af et nyt team.
- Er tydelig og rammesættende i din ledelse og kan omsætte komplekst regelgrundlag til klare arbejdsgange, prioriteringer og leverancer.
- Har lyst og evne til at opbygge og udvikle et specialiseret fagmiljø, hvor struktur, samarbejde og videndeling er centrale omdrejningspunkter.
- Har en juridisk baggrund som cand.jur., cand.merc.jur. og har solid erfaring med forvaltningsret og offentlig administration.
Kort sagt søger Miljøministeriet en teamleder med pionerånd, faglig tyngde og ledelsesmæssig autoritet, som kan skabe ro, retning og kvalitet i et komplekst og politisk nært område.
En væsentlig del af kontorets opgaver relaterer sig til det fiskerifaglige område, hvor Miljøministeriet gerne vil styrke forvaltningen af miljøretlige aspekter i forbindelse med udstedelse af tilladelser til fiskeri m.v.
Dine primære opgaver- Sikre høj juridisk kvalitet i afgørelser, notater og andre juridiske produkter.
- Lede, udvikle og motivere teamets medarbejdere.
- Prioritere og koordinere teamets opgaver.
- Udvikle administrationsgrundlag og effektive arbejdsgange.
- Fungere som faglig sparringspartner i komplekse juridiske spørgsmål.
- Bidrage til beslutningsgrundlag og juridisk rådgivning til direktionen og departementet.
Teamet for fiskeritilladelser er under opbygning og vil, når det er fuldt bemandet, bestå af 6 medarbejdere med juridiske, naturvidenskabelige og faglige kompetencer. Du vil få en central rolle i at sammensætte teamet og sikre et velfungerende samarbejde på tværs af fagligheder.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).
Ansættelse sker varigt som chefkonsulent med personaleledelse med grundløn efter overenskomsten samt tillæg. For denne stilling udgør den forventede samlede løn 67.394 - 74.614 kr. pr. måned inklusiv pension (august 2026 niveau) ved fuldtidsansættelse, afhængigt af dokumenterede kvalifikationer og erfaring.
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby.
Yderligere oplysningerVil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Eva Hedegaard Gjelstrup på telefon 72 27 61 70 eller e-mail evahg@fvst.dk.
AnsøgningDu søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis for både bachelor- og kandidatuddannelse senest den 6. november 2026.
Miljøministeriet forventer at holde første samtaler den 13. november 2026 og anden samtaler den 24. november 2026 i Nørresundby. Kandidater, der går videre til anden samtale, skal mellem første og anden samtale være indstillet på at gennemføre test, der omfatter en personlighedsanalyse og en kognitiv test, ligesom der i forbindelse med anden samtale også vil være en case, man skal løse.