22. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Elgiganten øger omsætningen med over en halv mia. kr. og indtjeningen med 25%

Elgiganten A/S tager markedsandele og udbygger sin position som markedsleder inden for forbrugerelektronik og hvidevarer. Årsresultatet er 8% højere end året før med en stigning i indtjening på 25%.

Elgiganten øger omsætningen med over en halv mia. kr. og indtjeningen med 25%
Af: Elgiganten A/S | Foto: Johnny Vaet Nordskog

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Elgiganten havde i regnskabsåret fra maj 2025 til april 2026 en omsætning på 6,76 mia. kr. Det er en fremgang på over 500 mio. kr. fra året før og svarer til en vækst på 8%. Overskuddet endte på 109,5 mio. kr. før skat.

Elgiganten fylder 30 år og styrker sin position

Gennem tre årtier har Elgiganten opbygget sin førerposition på det danske marked baseret på kendte mærkevarer, konkurrencedygtige priser, prismatch og god kundeservice, som fortsat danner grundlag for vækst og udvikling. Samtidig har Elgiganten opbygget en meget høj medarbejdertilfredshed og kundetilfredshed, og ifølge Peder Stedal, administrerende direktør i Elgiganten, er netop det en hovedårsag til de gode resultater:

Elgiganten kan fejre 30-års jubilæum i år som markedsleder, og vi har nok aldrig stået stærkere. En stor del af forklaringen er vores omnichannel-strategi med en kombination af onlinehandel og varehuse. Kunderne får rådgivning, service og personlige kundeoplevelser samtidig med fordelene ved e-handel. Vores medarbejdere bliver trænet til at kunne rådgive kunder med vidt forskellig viden og behov, og det afspejler sig i tårnhøj kundetilfredshed. Jeg mener, at det samtidig er en af hovedårsagerne til, at medarbejdertilfredsheden er rekordhøj. Arbejdsdagen bliver bedre, når man har kompetencer og tid til en god kundedialog. Det er i høj grad medarbejdernes engagement og store indsats, der er motoren i vores gode udvikling, og det er jeg stolt og taknemmelig over.

Vækst på tværs af kategorier og salgskanaler

Fremgangen ses på tværs af alle varekategorier og salgskanaler i en forretning i fortsat udvikling. Efter generel nedgang i væksten på elektronikmarkedet, hvor forbrugerne holdt igen på grund af inflation, stigende renter og perioden efter COVID-19, er markedet tilbage med vækst. Forbrugerne opgraderer nu på grund af bl.a. AI-udviklingen, den generelle teknologiske udvikling og det generelle behov for udskiftning.

En vigtig del af udviklingen hos Elgiganten kommer fra B2B-forretningen, som på få år har etableret sig som et vigtigt forretningsområde. Det blev understreget, da Elgiganten i oktober sidste år blev valgt som eneleverandør af hårde hvidevarer til det offentlige gennem SKI-aftalen på baggrund af pris, kvalitet og miljøhensyn.

Vi er meget tilfredse med resultatet i år og glæder os over, at vi igen styrker vores position som markedsleder. Endnu mere glædeligt er det, at det er et resultat af en langsigtet strategi med konstant fokus på at gøre kundeoplevelsen enklere, yde høj kundeservice og levere konkurrencedygtige priser. Resultatet får os ikke til at hvile på laurbærrene. Elgigantens succes kommer af, at vi bliver ved med at udvikle os og bliver dygtigere, så vi forhåbentlig også i fremtiden vil være danskernes foretrukne valg, siger Peder Stedal.

Flere varehuse på vej

Elgiganten forventer fortsat vækst og fortsætter med at investere i både digitale løsninger og den fysiske tilstedeværelse. Der er planer om at åbne to nye varehuse i Grindsted ved Billund i 2027 og Nørresundby ved Aalborg inden udgangen af 2029.

Fakta om årsregnskabet 2025-2026

  • Periode: maj 2025 til og med april 2026
  • Omsætning: 6.756 mio. kr. mod 6.244 mio. i 2024-2025
  • Driftsresultat (EBT): 109,5 mio. kr. mod 87,6 mio. kr. for regnskabsåret 2024-2025
Event Information